Dansk-spansk Børsordbog

Søg i ordbogen:

o

OMXC

OMXC

OMXC er Københavns totalindeks og inkluderer alle aktier. OMXC erstattede den 15. juni 2001 det hidtidige totalindeks KAX, da aktierne i Københavns Fondsbørs blev købt af OMX. Overgangen til OMXC skete samtidig med, at inddelingen af de noterede aktieselskaber overgik til GICS-modellen udarbejdet af Morgan Stanley og Standard & Poor’s. OMXC totalindeks har basisværdien 100,00 pr. 31.december 1995. OMXC er beregnet som prisindeks.

OMXC20

OMXC20

OMXC20 er Københavns ledende aktieindeks. Dette indeks erstattede d. 3. oktober 2005 KFX-indekset som et led i harmoniseringen af toneangivende indekser på børserne i København, Stockholm og Helsingfors. OMXC20 består af de tyve aktier, som er de mest omsatte i handelssystemet i den forudgående halvårsperiode. Det er et handelsbart indeks, hvorpå der er udstedt futures og optioner. Indekset revideres halvårligt primo juni/december. Selve udskiftningen af porteføljen sker ved udløbet af futures- og optionskontrakterne udstedt på OMXC20. OMXC20 er et prisindeks. Spaniens ledende aktieindeks er IBEX-35. Det viser kursudviklingen på de 35 mest likvide børsnoterede aktieselskaber på de fire spanske fondsbørser og har basis 3000 points 1. januar 1990.

OMXCB

OMXCB

OMXCB er et investeringsbart indeks og er Københavns eneste free float justerede indeks. Det betyder, at kun den del af aktiekapitalen, som er tilgængelig på markedet, indgår i indekset. Aktieposter over 5 pct., der ejes af staten, kontrollerende ejere, selskabets insidere og krydsejerskab er ikke tilgængelige på markedet (ikke i free float) og indgår derfor ikke i OMXCB-indekset. OMXCB erstattede KBX indekset, da aktierne i Københavns Fondsbørs blev købt af OMX. OMXCB har basisværdien 100,00 pr. 31.december 1995. Dette indeks er beregnet som prisindeks.

OMX-indekset

índice OMX

OMX-indekset er et kapitalvægtet indeks bestående af de 30 aktier med størst handelsvolumenfondsbørsen i Stockholm.

  • fremgang i ~ alza del índice OMX

opbevaringsdepot

depósito de valores,  depósito de custodia de valores

Et opbevaringsdepot er et depot, som investor opretter i sit pengeinstitut, der mod et gebyr administrerer hans værdipapirer.

open interest

interés abierto,  open interest

Open interest er en engelsk betegnelse for antallet af options- eller futureskontrakter, som stadig er åbne ved børsdagens afslutning.

  • stigning i ~ crecimiento del interés abierto

open market operation

operación de mercado abierto,  operación (de) open market

Open market operation er en engelsk betegnelse for et lands centralbanks køb og salg af statsgældsbeviser og statsobligationer med det formål at påvirke rentedannelsen på hjemmemarkedet. Ved køb sænkes renten og ved salg forhøjes renten.

  • foretage en ~ realizar una operación de mercado abierto

open-end fund <en>

fondo de inversión abierto

En open-end fund er en engelsk betegnelse for en investeringsforening, som udsteder investeringsbeviser i takt med efterspørgslen, og som har pligt til at indløse beviserne til en pris, der er bestemt af bevisernes indre værdi og ikke af markedsvilkårene, dvs. udbuds- og efterspørgselsforholdene, når investor ønsker at sælge.

operationel risiko

riesgo operacional

Operationel risiko er primært risikoen for tab i forbindelse med indgåelse af en transaktion, afvikling af handler og den øvrige håndtering af porteføljen.

opkøbstilbud

oferta de adquisición,  oferta de compra

oplysningsforpligtelse

obligación de comunicación,  obligación de información

Børsnoterede selskaber på Københavns Fondsbørs er underlagt en række oplysningsforpligtelser. Dette betyder, at de er forpligtet til at indsende fondsbørsmeddelelser, så snart der foreligger information, som kan have betydning for kursdannelsen. Fondsbørsmeddelelserne indeholder information om nye årsregnskaber, corporate actions så som emissioner, udbyttebetalinger, vedtægtsændringer, generalforsamlinger, indgåelse/ophævelse af større kontrakter, væsentlige nye produkter, større investeringer, væsentlige ændringer i den ledende medarbejderstab m.m.

  • opfylde sin ~ cumplir la obligación de comunicación

oplysningspligt

obligación de comunicación,  obligación de información

opmærksomhedsperiode

período de atención

Opmærksomhedsperiode er tidspunkter i løbet af dagen, hvor børshandlerne skal have deres opmærksomhed rettet specielt mod visse værdipapirer. Der har nemlig vist sig en tendens til, at børshandlerne har foretrukket at koncentrere sig om de tunge selskaber, hvor der er mest handel. Det har ført til, at de mindre selskaber er blevet skubbet lidt i baggrunden, hvorfor man har indført disse opmærksomhedsperioder.

oprindelig løbetid

vencimiento original

Den oprindelige løbetid er løbetiden for et værdipapir på udstedelsestidspunktet.

  • obligationer med en ~ på et år bonos con un vencimiento original de un año

optagelse til notering

admisión a cotización

Værdipapirer, hvis kursnotering efter fondsbestyrelsens skøn har offentlig interesse, optages til notering på Københavns Fondsbørs efter ansøgning af vedkommende aktieselskab eller obligationsudstedende institut. Det udbudte beløb skal være så stort, at værdipapiret kan forventes at blive genstand for stadig omsætning.

  • ansøge om ~ solicitar la admisión a cotización

option

opción,  contrato de opción

En option er en kontrakt, der giver køberen retten, men ikke pligten, til at købe eller sælge et underliggende aktiv (en bestemt mængde varer, valuta, værdipapirer eller lignende) til en aftalt pris på et bestemt tidspunkt eller inden for en bestemt periode. Sælgeren er forpligtet til at opfylde ejerens ønske om salg eller køb.

  • udnytte en ~ ejercer una opción

optionsbørs

bolsa de opciones

En optionsbørs er en børs, som udelukkende beskæftiger sig med handel med optioner. Den mest kendte optionsbørs er Chicago Board Options Exchange.

optionsejer

titular de opciones

En optionsejer er en person, som ejer en eller flere optioner.

optionserhverver

comprador de opciones

En optionserhverver er køberen af en option.

optionshandel

1. [den enkelte handel/forretning] operación de opciones
2. [omsætningen af optioner på optionsmarkedet] contratación de obligaciones