Dansk-spansk Børsordbog

Søg i ordbogen:

overallokeringsret

sobreasignación,  green shoe

En overallokeringsret (green shoe) er en option på en mængde aktier udover det egentlige udbud, normalt op til 15 pct., som den sælgende aktionær i selskabet kan give lead manager (den bank, der står bag børsintroduktionen) i forbindelse med en børsintroduktion. Udnyttelse af en green shoe kan ske ved stor efterspørgsel efter en aktie. Men lead manager kan også anvende det yderligere aktier til at inddække en short position, hvilket vil sige, at banken på forhånd har lånt det pågældende antal aktier og solgt til markedet, med henblik på at tilbagekøbe aktierne for at støtte kursen i tilfælde af kursfald. Der fastsættes en frist for udnyttelsen af overallokeringsretten. Hvis selskabet meddeler, at overallokeringsretten udnyttes, betyder det, at samtlige aktier (incl. det "lånte" antal aktier) forbliver i markedet, og at der altså ikke skønnes at være behov for støtteopkøb.